Om mig

Mit navn er Natascha Schelle, jeg er mor til to og gift. Jeg bor i Lyngby og det er også her jeg underviser mine små hold og 1:1 i Yin yoga og Restorativ yoga. Jeg er uddannet yogalærer, med speciale i Yin Yoga og Restorativ Yoga. Yoga har ændret mit liv på mange måder, især efter jeg tog min yogauddannelse. Yoga handler ikke kun om den fysiske praksis, men også om det psykiske. Yoga har givet mig en dybere indsigt og forståelse for mig selv og andre, hvilket har bragt mig mere glæde og
ro i livet og nuet.

Formålet med Slow Yogi

Hos Slow Yogi tilbyder jeg private hold og 1:1 forløb inden for Yin
Yoga og Restorativ Yoga. Dette er for dig, der oplever stress, angst
eller søvnproblemer, og for dig, der har brug for en pause fra
hverdagens travlhed eller søger hvile og ro i trygge rammer. Mine yoga
forløb er designet til både grupper og individuelle sessioner, så du kan
vælge den løsning, der passer bedst til dig. Jeg hjælper dig med at
lære at tage små pauser i hverdagen og bevæge dig langsomt igennem
livet. Slow Yogi er et sted, hvor du kan lære at leve livet langsomt og
virkelig mærke dig selv. Her er din krop og sind i fokus, og du får
mulighed for at trække vejret roligt og langsomt. Jeg ønsker at skabe en
tryg og respektfuld atmosfære, hvor du kan sænke tempoet og finde ro og
hvile.

Udover mine yoga forløb tilbyder jeg også en lille shop med
håndplukkede produkter designet til at løfte din yoga- og
mindfulnesspraksis. Disse produkter er nøje udvalgt for deres kvalitet
og funktionalitet – de samme, som jeg selv anvender i min yogapraksis.
Flere produkter er på vej!

Slow Yogi er dedikeret til at hjælpe dig med at skabe forandringer i
dit liv, både fysisk og psykisk. Jeg ønsker, at du forlader mine
sessioner med en følelse af ro og hvile i din krop og sind og en bedre
forståelse af dig selv og verden omkring dig. Yoga er et vidunderligt
redskab, og jeg er her for at guide dig på din rejse mod et bedre liv,
hvor du kan sænke tempoet og virkelig nyde hvert øjeblik.

  • År 2020 – RYS 200-timers yogalæreruddannelse hos Kula Yoga i Værløse

  • År 2021 – RYS 50-timers Yin yogalæreruddannelse hos Loka Yoga på Bali


  • År 2021 – RYS 20-timers Breathwork uddannelse hos Loka Yoga på Bali


  • År 2021 – RYS 10-timers Meditations uddannelse hos Loka Yoga på Bali


  • År 2023 – 100 timers Restorativ Yoga & Hvileterapi uddannelse hos Marie Haulrik

  • År 2023 – Mindfulness instruktør uddannelse hos Sussanne Wexø