Om mig
Mit navn er Natascha Schelle. Jeg er mor til to, gift, og bor i Lyngby, hvor jeg også underviser mine små hold og 1:1 sessioner. Som uddannet yogalærer med speciale i Yin Yoga og Restorativ Yoga, brænder jeg for at dele de redskaber, der har ændret mit eget liv.
For mig handler yoga om meget mere end den fysiske praksis; det er en rejse ind i det psykiske og mentale velbefindende. Min yogauddannelse har givet mig en dybere indsigt og forståelse for både mig selv og verden omkring mig. Det er denne indsigt, der har bragt mere glæde, nærvær og ro ind i mit liv – en ro, som jeg ønsker at give videre til dig.
Gennem Slow Yogi inviterer jeg dig ind i et univers, hvor der er plads til at være hele dig, og hvor vi sammen øver os i kunsten at finde stilhed i en travl verden.
Formålet med Slow Yogi
Slow Yogi er dit helle. Et sted skabt til dig, der mærker hverdagens travlhed, og som søger et trygt rum til at finde hvile og genopbygge kontakten til dig selv. Mit ønske er at hjælpe dig med at sænke tempoet og bevæge dig langsommere gennem livet – ikke kun på yogamåtten, men i hvert eneste øjeblik.
Her er dit nervesystem i fokus. Gennem Yin Yoga og Restorativ Yoga guider jeg dig til at lande i kroppen, dæmpe uro og invitere hvile ind. Det er for dig, der lever med stress eller angst, og for dig, der blot har brug for en pause, hvor du må være præcis, som du er.
En holistisk pause
Lige nu praktiserer jeg selv det, jeg lærer fra mig: At mærke efter og prioritere nærværet, når livet kræver det. Derfor holder min undervisning og mine forløb en pause, men mit ønske om at støtte din rejse mod ro er stadig hjertet i Slow Yogi.
Som en forlængelse af min praksis finder du en lille shop. Her tilbyder jeg håndplukkede krystaller, røgelse og duftlamper – sanselige redskaber, som jeg selv anvender, og som er udvalgt for deres evne til at skabe jordforbindelse og løfte din egenomsorg derhjemme.
Slow Yogi er dedikeret til at skabe forandring, både fysisk og psykisk. Jeg ønsker, at du finder modet til at leve livet langsomt, trække vejret dybere og mærke den fred, der opstår, når vi giver os selv lov til bare at være.
Uddannelser
-
År 2020 – RYS 200-timers yogalæreruddannelse hos Kula Yoga i Værløse
-
År 2021 – RYS 50-timers Yin yogalæreruddannelse hos Loka Yoga på Bali
-
År 2021 – RYS 20-timers Breathwork uddannelse hos Loka Yoga på Bali -
År 2021 – RYS 10-timers Meditations uddannelse hos Loka Yoga på Bali -
År 2023 – 100 timers Restorativ Yoga & Hvileterapi uddannelse hos Marie Haulrik -
År 2023 – Mindfulness instruktør uddannelse hos Sussanne Wexø